Elektriske ovne begyndte at udvikle sig efter fremkomsten af DC-generatorer i 1870'erne. Tidlige versioner af almindelige elektriske ovne-såsom standardmodstandsovne, lysbueovne til stålfremstilling, nedsænkede lysbueovne og induktionssmelteovne af kerne-type-opstod i løbet af 1880'erne og 1890'erne.
I 1920'erne og 1930'erne, drevet af udviklingen af elkraftindustrien og introduktionen af teknologier som nikkel-kromlegeringer og triode vakuumrør, så disse ovne en bredere industriel anvendelse. Nye typer dukkede også op, herunder medium- og høj-induktionssmelteovne, nær-infrarøde ovne og grundlæggende kontrollerede-atmosfæremodstandsovne. I 1940'erne og 1950'erne ansporede væksten i sektorer som metallurgi, maskiner, luftfart og atomenergi udviklingen af{11}}store lysbueovne til stålfremstilling (med en kapacitet på over 50 tons) og den udbredte brug af udstyr til induktionsopvarmning og hærdning. Denne æra så også introduktionen af adskillige nye elektriske opvarmningsteknologier, såsom linje-frekvens-kerneløse induktionssmelteovne, vakuumbueovne, elektronstrålesmelteovne, plasmasmelteovne, mikrobølgeovne og elektroslaggeomsmeltningsovne.
1960'erne markerede et skift mod lysbueovne til stålfremstilling med høj-og ultra-høj-effekt, sideløbende med udviklingen af smelteske-raffineringsovne til sekundær raffinering af smeltet stål. Ovne med kontrolleret-atmosfære og vakuummodstand oplevede yderligere forbedringer og en bredere anvendelse. Fremkomsten af krafthalvlederenheder accelererede udviklingen af mellem- og høj-induktionsovne, mens fjern-infrarøde ovne og laser-baseret elektrisk opvarmningsudstyr kom i praktisk brug. DC elektriske lysbueovne til stålfremstilling begyndte at se industriel anvendelse i 1980'erne. 1990'erne var vidne til udviklingen og implementeringen af jævnstrømsbueovne med kontinuerlig opladning med høj-temperaturforvarmning, dobbelte-skaldesign og høj-impedans AC lysbueovne. I de senere år er der foretaget betydelige tekniske fremskridt og strukturelle forbedringer på tværs af forskellige typer elektriske ovne for at adressere miljøbeskyttelse, energibesparelse og forbedring af produktkvaliteten. Anvendelsesområdet for elektriske ovne udvides fortsat, efterhånden som teknologien udvikler sig mod moderne standarder og høje{20}}ydelsesmuligheder.
Kina begyndte at fremstille elektriske ovne i 1950'erne og producerede oprindeligt små modstandsovne, medium-induktionsovne og lysbueovne til stålfremstilling. I 1960'erne blev der udviklet ovne med kontrolleret-atmosfæremodstand, vakuummodstandsovne og vakuumbueovne. I løbet af 1970'erne og 1980'erne steg kapaciteten af individuelle lysbueovne til stålfremstilling til 75 tons, og forskellige specialiserede ovne blev fremstillet, herunder kontinuerlige gasopkulningsovne, ionnitreringsovne, vakuumbratningsovne, mikrobølgeovne, enkelt- og vækstovne,{9} fjern{10}}infrarøde ovne. I 1990'erne blev en 40-tons DC-lysbueovn og en 250-tons LF (Ladle Furnace) successivt udviklet og sat i industriel drift.
